Referat for Generalforsamling mandag d. 18. marts 2019 kl. 19.00
I Kvarterhuset, Junghansvej, Kolding
Møde indkaldt af:Martin Strand
Referent:Ingen valgt (Martin Strand har taget referat)
Deltagere: Bestyrelsen bestående af Martin Strand, Flemming Klitgaard, Thomas Bargum og Rene Jacobsen derudover ca. 30 medlemmer fra SCK
Dagsorden på den ordinære generalforsamling er følgende:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg jvf. vedtægternes § 7
- Valg af revisorer
- Eventuelt
Valg af dirigent
Niels Juhl blev valgt som dirigent. Det blev hurtigt slået fast at indkaldelsen blev sendt ud i henhold til reglerne og generalforsamlingen dermed var godkendt.
Formandens beretning
Beretning godkendt uden yderligere bemærkninger.
Bemærk: Sæsonstart d. 31/3 kl. 9.00 og lang tur d. 2/6 - sæt kryds i kalender
Kasseren fremlægger det reviderede regnskab
Cykelholder/kuffert har været udlejet én gang det forgangne år. Kontakt Jens Peder Oksbjerg eller Thomas Bargum hvis du har behovet.
Tøjlageret er forholdsvist stort. Der blev stillet forslag om at have de 3 mest solgte artikler på lager, resten
bestilles ad 2 omgange årligt. Bestyrelsen vil arbejde videre med dette.
Husk når du betaler med Mobile Pay at skrive hvad du har købt og dit navn.
Regnskabet blev godkendt uden yderligere kommentarer
Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.
Fastsættelse af kontingent
300,- blev vedtaget
Valg jf. vedtægternes § 7
Bestyrelsesmedlem
Raymond Sindholdt, blev genvalgt
Thomas Bargum, blev genvalgt
Per Østerkjerhuus, blev valgt som Suppleant
Revisor
Tommy Jes Andersen, modtog ikke genvalg
Claus Juhl blev valgt som ny revisor
Povl Callesen, blev genvalgt
Ricky Krabbe, blev valgt som revisorsuppleant
Eventuelt
Ricky Krabbe: Formanden nævner hvert år på generalforsamlingen at klubben kører efter færdselsreglerne, men det hænder at der køres overfor rødt i vejkryds, særligt ved højresving. Formanden: Dette er uacceptabelt og der skal opfordres til at alle stopper for rødt også ved højresving. Bliver gruppen delt herved, samles op på den anden side af krydset.
Hans-Ole Gormsen: Vil gerne have et kursus i brug af Garmin computer og Strava, det kan være en
klubaften, hvor Flemming Knutsson kan dele ud af sin viden. Flemming overvejer mulighederne.
Per Østerkjerhuus tilbød at medlemmer kan deltage i Cardio træning i Bramdrupdam, kontakt evt. Per.