SCK's træningstur til Gardasøen 2011

Af Jens Peder

Vi startede 8 mand (få, men kompetente – vi har før været både 18 og 20 mand afsted) fra Kolding den sidste fredag i maj måned. (Jan Groth, Niels Westergaard, Bo Møller, Tommy Andersen, Brian Brejnbjerg, Christian Fogh, Bent Jacobsen og Jens Peder Oksbjerg)

2 dage forinden måtte John desværre melde afbud pga. arbejdspres. En hurtig opringning til Bent J. gjorde, at vi alligevel kunne fylde de 2 biler, idet han fik fri fra arbejde med få timers varsel – godt klaret.

Lørdag morgen, ca. kl. 10.00, nåede vi frem til vores opholdssted i byen Garda ved Gardasøen. Vi var dog ikke ventet så tidlig på dagen, og fik at vide af værtinden, at vi jo først kunne komme i lejlighederne kl. 15.00 iflg. lejekontrakten.

Vi tog en hurtig beslutning, og klædte om på parkeringspladsen. Herefter på cyklerne, og den første tur i bjergene var startet. Vi kørte de første 10 km langs Gardasøen, hvorefter opstigningen begyndte, ca. 17 km inden vi nåede toppen i Prada. I Prada vendte vi cyklerne og fik en hurtig nedkørsel over ca. 20 km. hjem til Corte delle Rose i Garda. En rigtig fin opvarmningstur. Dagens distance 47 km. og opstigning ca. 950 m.

Da vores værtinde godt kunne se, at vi trængte til et bad, forbarmede hun sig, og vi fik nøglerne til de 2 lejligheder. (hun havde vist fået dårlig samvittighed, idet hun om aftenen forærede os en flaske rødvin). Hun kunne i øvrigt godt have givet os endnu et par flasker, da vi havde problemer med køleskabet i den ene lejlighed det første 1½ døgn. Vi fik nyt køleskab installeret 2. dagen om eftermiddagen.

Eftermiddag og aften gik, som den gjorde hele ugen, med hygge, ture i svømmepølen og madlavning, bl.a. godt kød på grillen.

Søndag var så den første store udfordring. De første ca. 35 km blev tilbagelagt i lavlandet langs floden og motorvejen ud til Avia. Fra Avia var der ca. 15 km opstigning (gennemsnit ca. 7%) til San Valentin, hvor vi gjorde holdt for at få lidt i maven. Vi fortsatte opstigningen ca. 7 km til toppen af Morte Baldo, og herefter ca. 11 km hen over højderyggen. Nedkørslen over ca. 30 km blev som sædvanlig overstået med dejlig høj fart og med fald på op til 19%. Dagens distance 98 km og opstigning ca. 2.050 m.

Så nåede vi frem til turen "de 4 søer rundt" – på turen passerer vi Valvestino søerne, Idro søen, Ledro søen og naturligvis Garda søen. Desuden er der 3 forskellige opstigninger med samlet stigning på ca. 1.800 m. og en samlet distance på ca. 160 km. Vi startede langs Gardasøen frem til Torri del Benaco, hvorfra vi sejlede over til Toscolano Maderno. Med færgen var ca. 25-30 andre danske cykelryttere fra Midt- og Nordjylland. Vi regnede med, at der nok var en del at konkurrere mod på de kommende opstigninger, men vi så dem kun en enkel gang i forbindelse med en pause.

Fremme ved Gargnano, hvor den første opstigning startede, valgte Bent og Tommy at fortsætte langs søen hele vejen rundt via Riva del Garda i nord. Bo, Jan og Niels havde planlagt, at køre, hvad de troede var èn ekstra stigning via byen Valvestino - det viste sig at være ca. 11 km med konstante op- og nedkørsler. Vi mødtes i byen Idro for at få noget at spise, og herefter fortsatte vi via den sidste opstigning fra Storo. Vel oppe - på trods af ekstrem varme – var der ca. 25 km nedkørsel til Riva del Garda. Fra Riva del Garda er der ca. 45 km hjem langs østsiden af Garda søen, og som sædvanlig er der altid pæn modvind hele vejen, netop på denne side af søen.

Efter et par skrappe dage, skulle tirsdagens tur være mere afslappende, men da heden stadig ville lege med, havde vi også denne dag op til 30 gr., så turen blev hård nok endda.

Christian havde planlagt en tur i højlandet nord for Verona, og vi fik da også en pæn stigning på ca. 7 km, som føltes væsentlig længere på grund af varmen. Turen blev på i alt 95 km og samlet stigning på ca. 850 m. På vej hjem gjorde vi holdt i Lazise, hvor vi spiste den dyreste frokost på hele turen. Det skyldtes ikke mindst, at restauranten forlangte "Coperto" (opdækning) til 13 Eur, svarende til ca. 100,00 kr. Vi fik da også både kniv, gaffel og en serviet.

Så forstår man måske bedre, hvorfor aftensmaden blev tilberedt af vores medbragte kokke + hjælpere.

Der var planlagt hviledag om onsdagen, og den blev overholdt af alle på nær Christian, som måtte på forretningsbesøg hos en kunde i nærheden af Verona.

På vej gennem det nordlige Italien kom vi gennem Bolzano – Jens Peder havde en drøm om at bestige "Stelvio-passet" vest for Balzano, og da han fortalte de andre i bilen om drømmen, blev de straks fyr og flamme. Drømmen blev igen snakket igennem en aften efter lidt rødvin, og det blev besluttet at, selv om det blev ekstra 400 km i bilen, skulle torsdagen bruges til denne udfordring.

Vi stod ekstra tidlig op denne morgen, og fik cyklerne læsset, hvorefter turen gik 200 km nordpå. Efter ca. 2 timer var vi fremme ved foden af Stelvio. Jan, Bo og Niels ville lige køre lidt opvarmning, mens vi øvrige straks startede opstigningen, som var overkommelig de første 4-5 km. Herefter stiger terrænet kraftigt de næste 20 km – den gennemsnitlige stigning over alle 25 km er 7 pct, og der er i alt 47 hårnålesving indtil man når toppen i næsten 2700 meters højde.

De 3 fra opvarmnings gruppen nåede os andre inden målstregen, og de 3 kæmpede da også (som de havde gjort på alle andre opstigninger) om hvem der kom først på toppen. De skiftedes vist nok fra gang til gang, og vi andre fordelte ligeledes de øvrige pladser ligeligt mellem os fra gang til gang.

Efter en kop varm kaffe/kakao, skulle vi se at komme tilbage til bilerne, så der var på ny 25 km nedkørsel, nu blot i bidende kulde, idet der kun var ca. 3-5 gr. på toppen. Da torsdagen også var helligdag i Italien, blev nedkørslen ikke mindre ubehagelig af mødet med de mange hundrede motorcykler, som også skulle afprøve de 47 hårnålesving. Bo havde desuden det uheld at punktere på nedkørslen. Til alt held fik han hold på cyklen, fik skiftet slange og nåede sikkert ned til bilerne.

Fredag morgen gjorde vi klar til hjemturen, som startede ca. kl. 09.30, og vi var i Kolding med begge biler ca. kl. 23.00 samme aften.

Den samlede tilbagelagte strækning var ikke imponerende - mellem 450 og 500 km, men til gengæld blev der kørt ca. 8.000 højdemeter.

Skribent Jens Peder Oksbjerg